Kategoriarkiv: Brudstykker

Brudstykker fra bogen

1. decembertekst

Udgivet den af
Svar

Peter fugl

Jeg har besluttet, så vidt muligt, at poste noget hver dag i december. I teksten nedenfor ser Laura det samme mærkelige syn, som Jonathan har oplevet. Billedet er skabt af fotografen Peter Steinmetz.

Kapitel 10 brudstykke 2

Oktober år 2015

Trækronerne bar stadig blade, der hvor hun stod. Den rå og flaksende lyd var lige over hende. Vingeslag i en hård og ubarmhjertig bevægelse rev bladene af træernes skønne farvede kroner. Igennem træerne ud imod vandet, kunne hun skimte noget mørkt, noget stort, på størrelse med et menneske. Det fortsatte udover vandet, og var meget hurtigt borte. Laura stod som forstenet, og stirrede ind i det, der for et øjeblik siden var eventyrlig morgendis, men som på et øjeblik var forvandlet til en mur af tung tåge og mærkelige skygger…

Da Laura kom hjem skrev hun:

LOVE and LIGHT WILL ALWAYS WIN

Sometimes it’s cloudy

Sometimes it’s foggy

Sometimes it’s dark

But LIGHT is STRONGEST

LOVE is STRONGEST

LIGHT will always WIN

LOVE will always WIN

LIGHT and LOVE will WIN FOREVER

Kapitel 10

Udgivet den af
Svar

IMG_1704

Okay, jeg ved endnu ikke, hvad den endelige fortællemåde bliver, men nu prøver jeg noget af. Jeg skifter fra jeg-fortæller til alvidende fortæller hele vejen igennem. Jeg ser nogle plusser i begge fortællemåder.

Kapitel 10 brudstykke 1

Oktober år 2015

Laura løb ned i skoven. De rødbrune blade raslede hver gang, hendes løbesko taktfast ramte jorden. Efteråret havde altid været den årstid, som hun mindst brød sig om, men det havde været mildt indtil nu, mange farver, ikke megen blæst. Hun satte tempoet op.

Da hun efter lang tid med højt tempo endelig standsede inde i trætunnelen, tjekkede hun distancen på telefonen, hun havde løbet 11 kilometer. Laura så over på øen med alle fuglene og de døde træer. Det var som at kigge ind i et eventyr. Solen kastede guddommeligt lys fra sig. Tågedis i skønne hemmelighedsfulde slør gjorde øen dragende. Hun faldt et øjeblik i staver over det smukke syn. En flaksende lyd over trætunnelen, fik hende til at se op…

 

Kapitel 7

Udgivet den af
Svar

Brudstykke 2 fra kapitel 7 

Oktober år 2015 

Jeg var i god tid, for jeg skulle først møde sent i skole, derfor besluttede jeg at trække cyklen langs vandet. Den sædvanlige rute, nedad vejen til venstre, ud på asfaltstykket. Forbi første værft. Jeg nåede hurtigt hen til det lille fiskerhus, hvor jeg stillede cyklen fra mig. Huset var sort bygget af træ. En båd med bunden i vejret udgjorde det for taget. Vinduerne var malet hvide. Jeg overvejede om der var noget særligt derinde, huset var altid aflåst med en mellemstor hængelås på døren. Jeg tog mit spejlreflekskamera op af tasken, og satte mig på bænken ved siden af huset. Man opdagede næsten altid nye detaljer igennem kameraet. Jeg tog linsecapen af og tændte det, derpå fangede jeg en bådebro og havet. Jeg drejede kroppen og kameraet. Søgte rundt. Jeg zoomede ind på hængelåsen, hvor en fed edderkop havde skabt et edderkoppespind. Jeg knipsede et par billeder, og pakkede kameraet væk igen. To vildgæs fløj henover hovedet på mig. Solen brød igennem skydækket, og der red sølvstjerner på bølgerne, indeni mig skyllede bølger af rastløshed rundt, med voldsom kraft. Hvad er mit egentlige mål? tænkte jeg, og plukkede et hyben, trykkede på det, det åbnede sig, så man kunne se kernerne. Jeg kiggede på fiskerhuset. Jeg smed hybenet fra mig og rejste mig. Jeg kiggede ind af det runde vindue i døren. Vinduet var mat af støv, og der var spindelvæv på det ligesom på de andre to ruder. Spindelvævet klæbede til mit pandehår, det ramte panden og næsen. Jeg lod hånden glide over ansigtet i en hurtig bevægelse og fjernede spindet. Jeg kunne ikke se så meget igennem ruden, der var mørkt derinde. Jeg flyttede mig hen til det højre vindue, her igennem kunne jeg skimte et billede af forskellige knob, en bunke med fiskenet, et reb, en grøn termojakke og nogle fender. Jeg trådte et skridt tilbage. Noget bevægede sig inde bag ruden. Var der nogen derinde?

Kapitel 7

Udgivet den af
Svar

Brudstykke 1 fra kapitel 7

Oktober år 2015 

Jeg havde en voldsom hovedpine og følelsen af sten der skurrede imod hinanden i mit blod. Mekanisk tog jeg tøj på, trusser, bh, bluse, sokker og jeans. Til sidst rakte jeg ud efter guldmedaljonen, som jeg altid bar. Jeg havde fået den af min mor, da jeg var lille. Den var mit eget lille skjold. Jeg åbnede smykkelåsen, og hægtede halskæden sammen omkring min hals. Jeg så øjnene med havets dybder fra min drøm for mig, jeg prøvede at skubbe billedet af dem bort. Jeg måtte gøre noget fysisk og begyndte til trods for hovedpinen at sortere mine ting. Jeg gennemgik først mit tøj stykke for stykke. Jeg lavede to bunker, en til genbrug, og en med det jeg ville beholde. Jeg kasserede det meste af mit tøj bortset fra to par af mine yndlingsjeans og nogle bluser. Jeg tænkte over hvor få ting man har brug for, for at overleve. Tøj til at holde varmen i, en kniv, måske enkelte køkkengrejesting, jeg smed nogle små nips ned i en sort plastiksæk, efter dem fulgte en masse gamle tegninger. Jeg nåede til en lille kasse, og åbnede den. Det første mit blik faldt på var glaskuglen fra Lucy, jeg havde fået den af hende til min fødselsdag sidste år.Jeg tog den forsigtigt op af kassen. Inde i kuglen stod to kridthvide engle tæt sammen inde i et hjerte. Jeg rystede kuglen. Nu dalede der ned over englene bittesmå glimmerfnug i violette og grønne glimt. Jeg vendte kuglen om. I bunden stod der: ”Vi skal altid være veninder. Kærligst Lucy” og så var der tegnet et hjerte med rød sprittusch. En sorg så mørkt som blødt vand skyllede ind over mig…

Kapitel 6

Udgivet den af
Svar

Brudstykke fra kapitel 6

Oktober år 1915

Jonathan tog tekruset med sig, og satte sig ned til vandkanten. Klokken var omkring 19. Det var helt mørkt. Han kiggede på månen. En gådefuld lysende kugle, der kastede genskin fra sig som ramte vandets mørke og spejlblanke overflade. Lille Klump kom helt hen til ham og kiggede op på ham. pindsvinet var endnu ikke gået i dvale i sin rede under træstammen. Det undrede Jonathan, at det ikke var faldet til ro endnu. Han vidste, at vinterdvalen er en meget dyb og vigtig søvn ledsaget af dybdegående ændringer i dyrets fysiologi. Hjerteslaget falder fra 180 slag i minuttet til 20 slag eller mindre. Vejrtrækningen ophører næsten helt og legemestemperaturen daler stærkt. Han blev et øjeblik bekymret for, om der var noget galt med Lille klump. Han tænkte på, at han måtte vente lidt med at sætte åleruser, som han altid satte 3 dage efter fuldmåne, det var der ålene trak. Ålene bevægede sig altid om natten, det gjorde han også selv nogen gange, han nægtede nemlig at betale for at sætte bundgarn og åleruser ud for husmandsstederne, som man ellers skulle. Derfor sejlede han ofte ud og satte åleruser, når natten var faldet på. Hybenrosernes stærkt rosa blade der tidligere havde dækket områder af jorden, var erstattet af svagt gule blade. Det var klamt og køligt i luften. Jonathan gik tilbage og kravlede ind i hulen, hvor han følte sig tryg.Tryg ved at sove i naturen, på hans egen ø. Han lagde sig ned under det varme tæppe. Han faldt hurtigt i en dyb søvn…

 

Kapitel 5

Udgivet den af

Brudstykke fra kapitel 5

September år 1915

Jonathan havde en tung uro i sig. Han var svimmel, og gik hen til hulen, her skænkede han et glas vand fra dunken. Han satte sig på jorden, og sundede sig, imens han drak yderligere to glas vand. Derpå gik han tilbage til stedet, hvor han havde kløvet brænde, og begyndte fraværende at stable brændestykkerne. Nedefra og op skabte han langsomt men målrettet en brændestak i en cirkel. Hans tanker gik i ring omkring den unge pige, på samme måde som hun kredsede rundt og rundt om sig selv. På hans hud lå sveden som dugdråber en efterårsmorgen. Nu var cirklen sluttet, men der var stadig noget brænde i overskud. Med det brænde der var tilbage, skabte han tre Tér ud fra cirklen, så der var dannet et tegn. Han kiggede på brændestakken med den særegne form. Jonathan sagde højt: – Hvis stjerner havde øjne og så ned på jorden nu, ville de se tegnet, som det skal ses, cirklen med de tre Tér. Der kom pludselig en række kraftige vindstød. Pindsvinet bevægede sig langsomt hen til ham, og kiggede op på ham på en sær måde…