Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret

Wish Trees

Udgivet den af

2017-05-03 22.48.53

Det her bliver det sidste blogindlæg for en tid, da jeg har valgt at fokusere på tilegnelser af kompetencer i forbindelse med skrivestudie. Mine ønsker for fremtiden er sat på et wish tree!

I foråret var jeg på Copenhagen Contemporary på Papirøen. Allerede udenfor blev man mødt af noget magisk, forskellige nationaliteters inderlige ønsker på små hvide sedler smykkede vidt forskellige træsorters grene, og blafrede i vinden. Træerne vidnede i mine øjne om at alle mennesker dybest set ønsker en bedre verden, stræber, vil noget mere, noget højere, noget større. Det er bare forskelligt hvad mennesker ser som godt. Jeg tror vi alle stræber efter liv, mere liv. Siden 1996 har Yoko Ono arbejdet med kunstværket Wish Tree, som består af forskelligartede træer, der plantes rundt omkring i verden. På en seddel, kan man skrive et ønske, som placeres på et træ. Alle ønskerne fra Wish Tree Garden bliver løbende indsamlet, og når udstillingen slutter, vil de blive sendt til Yoko Onos Imagine Peace Tower på øen Viðey i Kollafjörður-bugten på Island: en kunstinstallation, der består af en høj søjle af lys, tilegnet Onos afdøde mand, John Lennon. Hvis du vil nå at sætte et ønske på et Wish Tree, kan det nås indtil december, hvor udstillingen slutter.

 

 

Happy spring

Udgivet den af
Svar

20150928_160235 (2)

Glasvæggen folder sig nu ud i lange storyline-baner på mit stuegulv. Jeg laver skitser af scener fra Glasvæggen på små kvadratiske sedler, og flytter rundt på dem. Det skaber et godt overblik, og nye vinkler på historien opstår. Brikker falder på plads i det store puslespil, Glasvæggen, og det er her det bliver verdens bedste leg.

Happy spring

Nanna

 

Kapitel 20

Udgivet den af
Svar

IMG_6325 (3)

Kapitel 20

Laura kunne intet se. Det var så mørkt. Hun kunne mærke den kølige jord mod knæ og hænder. Jordfladen under hende virkede ensartet, derfor satte hun tempoet en smule op, hun øgede det gradvist. Laura lyttede. Der var ganske stille. Hun kunne høre sit eget åndedræt. En lun underjordisk vind bevægede sig omkring hendes krop, og blæste hendes hår bagud. Hun fik en tung hovedpine, som pressede nogen på hendes pande og baghoved, som havde nogen grebet om hendes hoved, og ville presse det i stykker. Hun lyttede igen. Det eneste hun kunne høre, var hendes eget hjertes dunken. Tunnelen blev nu lavere, og hun måttet mave sig af sted. Af en eller anden grund kom hun til at tænke på en sommerdag, hvor hun havde passet Myra og hendes lillesøster Silja. De havde stået nede ved vandet. Silja som var 3 år, spejdede udover havet, og havde med ryggen til spurgt:

– Hvad er mennesker lavet af? Da Laura ikke svarede med det samme, vende Silja sig om, kiggede op på Laura med store alvorlige øjne, hun gentog:

– Hvad er mennesker lavet af?

16. December

Udgivet den af
Svar

1st excerpt from chapter 11 

November Year 1915

A smell of fish surrounded the cave as an invisible veil. Mostly flat sea fish had been netted on this November day. Jonathan had just skinned the freshly caught fish. In the night the dream had returned to him, but the ending had been different from how it usually was. He thought about the dream:

A young girl stands behind a thick glass wall. She has long, red hair. Her skin is fair, with a slightly bluish tint like moonlight on  water. She has narrow, green eyes. Jonathan looks further down, her neck is ling an slender, her breasts medium-sized, and she is rather tall. He starts talking to her: – We shall meet, you and I. There is something we have to put right together, he entreats. He pauses and repeats the sentence. But he notices that the words do not reach her. Frowning slightly, she gives him a puzzled look…

 

11. decembertekst

Udgivet den af
Svar

Dagens ord er The Doors

The Doors

THE DOORS

T H E  D O O R S

Den sidste uges tid har jeg haft The Doorssangen, People Are Strange i hovedet, der er fantastisk mange billeder i den tekst:

People Are Strange. The Doors:

People are strange when you’re a stranger
Faces look ugly when you’re alone
Women seem wicked when you’re unwanted
Streets are uneven when you’re down

When you’re strange
Faces come out of the rain
When you’re strange
No one remembers your name
When you’re strange
When you’re strange
When you’re strange

People are strange when you’re a stranger
Faces look ugly when you’re alone
Women seem wicked when you’re unwanted
Streets are uneven when you’re down

When you’re strange
Faces come out of the rain
When you’re strange
No one remembers your name
When you’re strange
When you’re strange
When you’re strange

When you’re strange
Faces come out of the rain
When you’re strange
No one remembers your name
When you’re strange
When you’re strange
When you’re strange

 

8. decembertekst

Udgivet den af
Svar

Kapitel 12 brudstykke 3 brudstykke

November 2015

…Måske havde hun ret, og Laura følte ikke, at hun havde noget at miste efter Lucy ikke var her mere. Hun fulgte efter kvinden, og trådte ind i fiskerhuset, der var meget større indeni end det umiddelbart så ud til udefra. Første rum var ganske simpelt. Trævægge, et gammelt gulvtæppe. Det viste sig at der var endnu et rum, som kvinden gik videre ind i. I rummet der til forveksling mindede om det første, stod en grøn petroleumslampe på et bord. Der var et lille gasblus, hvorpå der stod en gryde og dampede. Kvinden rørte i gryden.  – Jeg kan hjælpe dig til at møde din veninde, Lucy igen. Laura tænkte, hjælpe mig til at møde Lucy? Det virker usandsynligt. Den unge kvinde rystede igen det lange hvide hår og fortsatte: – Men først skal du samle et tegn. Du skal lægge mærke til detaljer. Du skal inden det bliver august igennem 3 udfordringer. Kvinden løftede hovedet nærmest knejsede med nakken, gik helt hen til gasblusset, og dryssede noget der lignede tragtformede pigæbleblomster og tørrede brændenælder ned i den dampende gryde. Hun rørte rundt med bløde bevægelser. Laura sad helt stille, hun turde ikke røre sig. Kvinden tog et krus, og fyldte det med grydens dampende væske. – Drik denne te. Hun rakte Laura kruset…