Tag-arkiv: #Enromanblivertil#

Kapitel 10

Udgivet den af
Svar

IMG_1704

Okay, jeg ved endnu ikke, hvad den endelige fortællemåde bliver, men nu prøver jeg noget af. Jeg skifter fra jeg-fortæller til alvidende fortæller hele vejen igennem. Jeg ser nogle plusser i begge fortællemåder.

Kapitel 10 brudstykke 1

Oktober år 2015

Laura løb ned i skoven. De rødbrune blade raslede hver gang, hendes løbesko taktfast ramte jorden. Efteråret havde altid været den årstid, som hun mindst brød sig om, men det havde været mildt indtil nu, mange farver, ikke megen blæst. Hun satte tempoet op.

Da hun efter lang tid med højt tempo endelig standsede inde i trætunnelen, tjekkede hun distancen på telefonen, hun havde løbet 11 kilometer. Laura så over på øen med alle fuglene og de døde træer. Det var som at kigge ind i et eventyr. Solen kastede guddommeligt lys fra sig. Tågedis i skønne hemmelighedsfulde slør gjorde øen dragende. Hun faldt et øjeblik i staver over det smukke syn. En flaksende lyd over trætunnelen, fik hende til at se op…

 

Skriveråd – Sarah Engell

Udgivet den af
Svar

sarah engell llll

Sarah Engell debuterede i 2009 med romanen Hvis bare, og i 2014 udgav hun den anmelderroste ungdomsroman 21 måder at dø, der på kort tid blev en bestseller. Hun skriver bøger til både børn, unge og voksne. Man må sige Sarah Engell virkelig har rykket på forfatterfeltet, og man fornemmer hun ikke er kommet sovende til sin succes, at hun har kæmpet for det. Jeg synes hun er virkelig inspirerende og dygtig, så derfor spurgte jeg hende, om hun ville dele et par skrivetricks.

Håber andre bliver inspireret!

Tak Sarah!

1: NGP: Jeg fornemmer bestemt mange timers arbejde bag din succes. Hvor mange gange gennemskriver du typisk et manuskript?

1: SE: Alt mellem 10 og 40 gange, vil jeg skyde på. Nogle historier kommer mere færdigt ud end andre, men generelt er jeg en forfatter, der omskriver og gennemskriver meget.

2: NGP: Hvordan strukturere du et manuskript?

2 SE: Da jeg i sin tid begyndte at skrive, startede jeg bare oppe i venstre hjørne med en sætning, der lød interessant – uden at vide, hvor jeg ville hen med historien. Det var sjovt men det kostede også et stor redigering arbejde efterfølgende. Senere forsøgte jeg at planlægge hele historien på forhånd, men det fungerede heller ikke optimalt. Da jeg generelt oplever at mine ideer kommer i selve skrive processen. Nu er jeg landet et sted midt i mellem, hvilket passer mig rigtig godt. Inden jeg begynder at skrive, kender jeg anslaget – altså hvor vi kommer ind i historien – og jeg ved nogenlunde, hvor historien skal slutte. På den måde har jeg nogle punkter at skrive ud fra, men jeg har samtidig masser af plads og frihed til at overraske mig selv og lade historien og karaktererne tage styringen.

3: NGP: Hvis du selv skal vælge ét godt skriv råd, som du vil dele, hvad skulle det så være?

3: SE: Skriv som om der aldrig var andre end dig selv, der skulle læse det. Vær modig, fandenivoldsk og personlig. Når du har nok tekst, så print det ud og læs det igennem med en kuglepen i hånden. Led efter steder hvor det fungerer – hvor der er noget på spil, og hvor sproget er interessant. Og hav så modet til at strege det ud der IKKE fungerer. At strege ud og slette er faktisk mit bedste skriveråd. Det kan gøre ondt, men det er nødvendigt – omtrent som en billedhugger, der skal hugge noget fra, for at formen kommer til syne. Og som Hemmingway engang har udtalt: The first Draft of anything is shit.

 

 

 

 

 

Kapitel 7

Udgivet den af
Svar

Brudstykke 2 fra kapitel 7 

Oktober år 2015 

Jeg var i god tid, for jeg skulle først møde sent i skole, derfor besluttede jeg at trække cyklen langs vandet. Den sædvanlige rute, nedad vejen til venstre, ud på asfaltstykket. Forbi første værft. Jeg nåede hurtigt hen til det lille fiskerhus, hvor jeg stillede cyklen fra mig. Huset var sort bygget af træ. En båd med bunden i vejret udgjorde det for taget. Vinduerne var malet hvide. Jeg overvejede om der var noget særligt derinde, huset var altid aflåst med en mellemstor hængelås på døren. Jeg tog mit spejlreflekskamera op af tasken, og satte mig på bænken ved siden af huset. Man opdagede næsten altid nye detaljer igennem kameraet. Jeg tog linsecapen af og tændte det, derpå fangede jeg en bådebro og havet. Jeg drejede kroppen og kameraet. Søgte rundt. Jeg zoomede ind på hængelåsen, hvor en fed edderkop havde skabt et edderkoppespind. Jeg knipsede et par billeder, og pakkede kameraet væk igen. To vildgæs fløj henover hovedet på mig. Solen brød igennem skydækket, og der red sølvstjerner på bølgerne, indeni mig skyllede bølger af rastløshed rundt, med voldsom kraft. Hvad er mit egentlige mål? tænkte jeg, og plukkede et hyben, trykkede på det, det åbnede sig, så man kunne se kernerne. Jeg kiggede på fiskerhuset. Jeg smed hybenet fra mig og rejste mig. Jeg kiggede ind af det runde vindue i døren. Vinduet var mat af støv, og der var spindelvæv på det ligesom på de andre to ruder. Spindelvævet klæbede til mit pandehår, det ramte panden og næsen. Jeg lod hånden glide over ansigtet i en hurtig bevægelse og fjernede spindet. Jeg kunne ikke se så meget igennem ruden, der var mørkt derinde. Jeg flyttede mig hen til det højre vindue, her igennem kunne jeg skimte et billede af forskellige knob, en bunke med fiskenet, et reb, en grøn termojakke og nogle fender. Jeg trådte et skridt tilbage. Noget bevægede sig inde bag ruden. Var der nogen derinde?

Skriveråd – Benn Q Holm

Udgivet den af
Svar

Nyt Benn Q

Benn Q Holm er uden tvivl en af mine favoritforfattere! Han skriver stjernegodt. Hans sprog er flot, levende og fængende. I mine øjne, kan få gengive Københavns mange stemninger ligeså godt som Benn Q Holm. Den første af hans bøger, jeg læste var Hafnia Punk, og jeg var solgt, for man ser, smager og mærker København SÅ meget. Alle hans karakterer er altid imponerende levende beskrevet, for eksempel, synes jeg at hele persongalleriet i Album er fantastisk nuanceret, og rammer på en måde, så man føler, at karaktererne er mennesker, som man har mødt i virkeligheden. På samme måde synes jeg, at persongalleriet i Byen og Øen er ekstremt troværdige, der er også i den roman mange flotte refleksioner over livet. Da jeg er så begejstret for Benn Q Holms bøger, spurgte jeg ham, om han havde lyst til at dele 3 skriveråd på min blog.

Jeg er virkelig taknemmelig for hans svar, som andre skrivelystne, forhåbentligt også kan få gavn af:

1: NGP: Du skriver så fantastiske dialoger. Har du gode råd til, hvordan man får gjort dialoger flydende og troværdige?

1: BQH: Dialoger kan jo skrives på mange forskellige måder, afhængig af karakterernes sindstilstand (sindssyge, berusede, liderlige, hadske, søvnige, etc). Den svære kunst ved dialoger er at få karakterernes til at lyde forskellige, dvs. at de præcis får deres helt egen stemme, og her kan man bruge billige tricks ved at lade ene fx stamme, konstant sige Øh, bruge engelske vendinger, whatever … En anden faldgrube er når der skal smugles information (“som jeg også sagde til din rødhårede storesøster”) ind i dialogen; det hæmmer virkelig den elegante og flydende dialog!

2: NGP: Dine karakterer er så troværdige. Når du skaber dine karakterer tager du så afsæt i personer du har mødt i virkeligheden, og bruger du stænk af deres personlighed, udseende etc. til at skabe dine karakterer?

2: BQH: De fleste forfattere bruger nok ubevidst træk af personer fra deres egen verden, inklusive sågar familiemedlemmer osv, men medmindre man skriver en decideret nøgleroman, vil jeg frafråde at man genbruger virkeligheden 1:1 jeg tror karaktererne bliver mere levende, frie og ægte hvis man lader dem gestalte sig selv, dvs vokse ud af ens egen fantasi og forestillingsevne. Men inspiration er mange ting, og hvis vi ikke skulle blive inspireret af vores omgivelser også, hvorfra så?

3: NGP: Hvis du selv skal vælge ét godt skrivråd, som du vil dele, hvad skulle det så være?

3: BQH: Luk døren. Giv dig god tid. Bliv ved. Koncentrer dig. Glem alle aftaler. Skriv om. Stram op. Bliv ved. Hold ud.

Kapitel 6

Udgivet den af
Svar

Brudstykke fra kapitel 6

Oktober år 1915

Jonathan tog tekruset med sig, og satte sig ned til vandkanten. Klokken var omkring 19. Det var helt mørkt. Han kiggede på månen. En gådefuld lysende kugle, der kastede genskin fra sig som ramte vandets mørke og spejlblanke overflade. Lille Klump kom helt hen til ham og kiggede op på ham. pindsvinet var endnu ikke gået i dvale i sin rede under træstammen. Det undrede Jonathan, at det ikke var faldet til ro endnu. Han vidste, at vinterdvalen er en meget dyb og vigtig søvn ledsaget af dybdegående ændringer i dyrets fysiologi. Hjerteslaget falder fra 180 slag i minuttet til 20 slag eller mindre. Vejrtrækningen ophører næsten helt og legemestemperaturen daler stærkt. Han blev et øjeblik bekymret for, om der var noget galt med Lille klump. Han tænkte på, at han måtte vente lidt med at sætte åleruser, som han altid satte 3 dage efter fuldmåne, det var der ålene trak. Ålene bevægede sig altid om natten, det gjorde han også selv nogen gange, han nægtede nemlig at betale for at sætte bundgarn og åleruser ud for husmandsstederne, som man ellers skulle. Derfor sejlede han ofte ud og satte åleruser, når natten var faldet på. Hybenrosernes stærkt rosa blade der tidligere havde dækket områder af jorden, var erstattet af svagt gule blade. Det var klamt og køligt i luften. Jonathan gik tilbage og kravlede ind i hulen, hvor han følte sig tryg.Tryg ved at sove i naturen, på hans egen ø. Han lagde sig ned under det varme tæppe. Han faldt hurtigt i en dyb søvn…

 

Glasvæggen

Udgivet den af
Svar

facebook (2)

En roman bliver til

Jeg hedder Nanna Grønbech Petersen. Jeg har en roman i proces, den hedder Glasvæggen.

Formålet med denne blog er i glimt, at give indblik i hvordan Glasvæggen bliver til.

Dele af manuskriptet er foreløbigt hemmeligt. Men jeg vil dele de første kapitler og andre brudstykker fra romanen løbende. Jeg vil dele overvejelser, inspirationer, udfordringer, begejstring og hvad der ellers sker undervejs.

Jeg elsker skriveprocessen, ideer der flammer op. Alt er muligt. Jeg elsker det lange seje træk det er at skabe en bog. Jeg har brugt hundredvis af timer på manuskriptet efterhånden, men jeg elsker også den rejse det er at skrive en roman: Legen med ordene, at gå på eventyr ud i livet med skærpede sanser og finde inspiration, det at alt kan ske lige indtil man sætter det sidste punktum, er så fortryllende.

Under første del af udviklingen på manuskriptet har jeg talt med en håndfuld dygtige og inspirerende mennesker. Senest har jeg allieret mig med dramaturg Karen Ravnsted-Larsen, der også gav feedback på min fantasybog ”Magda på Dragernes Planet.”

”Glasvæggen” er en roman der handler om at finde vej i livet. Hovedpersonen hedder Laura og er 17 år.

Jeg håber du vil følge med her på bloggen!

Kh

Nanna