1st excerpt from chapter 11 

November Year 1915

A smell of fish surrounded the cave as an invisible veil. Mostly flat sea fish had been netted on this November day. Jonathan had just skinned the freshly caught fish. In the night the dream had returned to him, but the ending had been different from how it usually was. He thought about the dream:

A young girl stands behind a thick glass wall. She has long, red hair. Her skin is fair, with a slightly bluish tint like moonlight on  water. She has narrow, green eyes. Jonathan looks further down, her neck is ling an slender, her breasts medium-sized, and she is rather tall. He starts talking to her: – We shall meet, you and I. There is something we have to put right together, he entreats. He pauses and repeats the sentence. But he notices that the words do not reach her. Frowning slightly, she gives him a puzzled look…

Dagens ord er The Doors

The Doors

THE DOORS

T H E  D O O R S

Den sidste uges tid har jeg haft The Doorssangen, People Are Strange i hovedet, der er fantastisk mange billeder i den tekst:

People Are Strange. The Doors:

People are strange when you’re a stranger
Faces look ugly when you’re alone
Women seem wicked when you’re unwanted
Streets are uneven when you’re down

When you’re strange
Faces come out of the rain
When you’re strange
No one remembers your name
When you’re strange
When you’re strange
When you’re strange

People are strange when you’re a stranger
Faces look ugly when you’re alone
Women seem wicked when you’re unwanted
Streets are uneven when you’re down

When you’re strange
Faces come out of the rain
When you’re strange
No one remembers your name
When you’re strange
When you’re strange
When you’re strange

When you’re strange
Faces come out of the rain
When you’re strange
No one remembers your name
When you’re strange
When you’re strange
When you’re strange

Kapitel 12 brudstykke 3 brudstykke

November 2015

…Måske havde hun ret, og Laura følte ikke, at hun havde noget at miste efter Lucy ikke var her mere. Hun fulgte efter kvinden, og trådte ind i fiskerhuset, der var meget større indeni end det umiddelbart så ud til udefra. Første rum var ganske simpelt. Trævægge, et gammelt gulvtæppe. Det viste sig at der var endnu et rum, som kvinden gik videre ind i. I rummet der til forveksling mindede om det første, stod en grøn petroleumslampe på et bord. Der var et lille gasblus, hvorpå der stod en gryde og dampede. Kvinden rørte i gryden.  – Jeg kan hjælpe dig til at møde din veninde, Lucy igen. Laura tænkte, hjælpe mig til at møde Lucy? Det virker usandsynligt. Den unge kvinde rystede igen det lange hvide hår og fortsatte: – Men først skal du samle et tegn. Du skal lægge mærke til detaljer. Du skal inden det bliver august igennem 3 udfordringer. Kvinden løftede hovedet nærmest knejsede med nakken, gik helt hen til gasblusset, og dryssede noget der lignede tragtformede pigæbleblomster og tørrede brændenælder ned i den dampende gryde. Hun rørte rundt med bløde bevægelser. Laura sad helt stille, hun turde ikke røre sig. Kvinden tog et krus, og fyldte det med grydens dampende væske. – Drik denne te. Hun rakte Laura kruset…