Forfatterarkiv: ngpart@gmail.com

Skriveråd – Benn Q Holm

Udgivet den af
Svar

Nyt Benn Q

Benn Q Holm er uden tvivl en af mine favoritforfattere! Han skriver stjernegodt. Hans sprog er flot, levende og fængende. I mine øjne, kan få gengive Københavns mange stemninger ligeså godt som Benn Q Holm. Den første af hans bøger, jeg læste var Hafnia Punk, og jeg var solgt, for man ser, smager og mærker København SÅ meget. Alle hans karakterer er altid imponerende levende beskrevet, for eksempel, synes jeg at hele persongalleriet i Album er fantastisk nuanceret, og rammer på en måde, så man føler, at karaktererne er mennesker, som man har mødt i virkeligheden. På samme måde synes jeg, at persongalleriet i Byen og Øen er ekstremt troværdige, der er også i den roman mange flotte refleksioner over livet. Da jeg er så begejstret for Benn Q Holms bøger, spurgte jeg ham, om han havde lyst til at dele 3 skriveråd på min blog.

Jeg er virkelig taknemmelig for hans svar, som andre skrivelystne, forhåbentligt også kan få gavn af:

1: NGP: Du skriver så fantastiske dialoger. Har du gode råd til, hvordan man får gjort dialoger flydende og troværdige?

1: BQH: Dialoger kan jo skrives på mange forskellige måder, afhængig af karakterernes sindstilstand (sindssyge, berusede, liderlige, hadske, søvnige, etc). Den svære kunst ved dialoger er at få karakterernes til at lyde forskellige, dvs. at de præcis får deres helt egen stemme, og her kan man bruge billige tricks ved at lade ene fx stamme, konstant sige Øh, bruge engelske vendinger, whatever … En anden faldgrube er når der skal smugles information (“som jeg også sagde til din rødhårede storesøster”) ind i dialogen; det hæmmer virkelig den elegante og flydende dialog!

2: NGP: Dine karakterer er så troværdige. Når du skaber dine karakterer tager du så afsæt i personer du har mødt i virkeligheden, og bruger du stænk af deres personlighed, udseende etc. til at skabe dine karakterer?

2: BQH: De fleste forfattere bruger nok ubevidst træk af personer fra deres egen verden, inklusive sågar familiemedlemmer osv, men medmindre man skriver en decideret nøgleroman, vil jeg frafråde at man genbruger virkeligheden 1:1 jeg tror karaktererne bliver mere levende, frie og ægte hvis man lader dem gestalte sig selv, dvs vokse ud af ens egen fantasi og forestillingsevne. Men inspiration er mange ting, og hvis vi ikke skulle blive inspireret af vores omgivelser også, hvorfra så?

3: NGP: Hvis du selv skal vælge ét godt skrivråd, som du vil dele, hvad skulle det så være?

3: BQH: Luk døren. Giv dig god tid. Bliv ved. Koncentrer dig. Glem alle aftaler. Skriv om. Stram op. Bliv ved. Hold ud.

Kapitel 7

Udgivet den af
Svar

Brudstykke 1 fra kapitel 7

Oktober år 2015 

Jeg havde en voldsom hovedpine og følelsen af sten der skurrede imod hinanden i mit blod. Mekanisk tog jeg tøj på, trusser, bh, bluse, sokker og jeans. Til sidst rakte jeg ud efter guldmedaljonen, som jeg altid bar. Jeg havde fået den af min mor, da jeg var lille. Den var mit eget lille skjold. Jeg åbnede smykkelåsen, og hægtede halskæden sammen omkring min hals. Jeg så øjnene med havets dybder fra min drøm for mig, jeg prøvede at skubbe billedet af dem bort. Jeg måtte gøre noget fysisk og begyndte til trods for hovedpinen at sortere mine ting. Jeg gennemgik først mit tøj stykke for stykke. Jeg lavede to bunker, en til genbrug, og en med det jeg ville beholde. Jeg kasserede det meste af mit tøj bortset fra to par af mine yndlingsjeans og nogle bluser. Jeg tænkte over hvor få ting man har brug for, for at overleve. Tøj til at holde varmen i, en kniv, måske enkelte køkkengrejesting, jeg smed nogle små nips ned i en sort plastiksæk, efter dem fulgte en masse gamle tegninger. Jeg nåede til en lille kasse, og åbnede den. Det første mit blik faldt på var glaskuglen fra Lucy, jeg havde fået den af hende til min fødselsdag sidste år.Jeg tog den forsigtigt op af kassen. Inde i kuglen stod to kridthvide engle tæt sammen inde i et hjerte. Jeg rystede kuglen. Nu dalede der ned over englene bittesmå glimmerfnug i violette og grønne glimt. Jeg vendte kuglen om. I bunden stod der: ”Vi skal altid være veninder. Kærligst Lucy” og så var der tegnet et hjerte med rød sprittusch. En sorg så mørkt som blødt vand skyllede ind over mig…

Kapitel 6

Udgivet den af
Svar

Brudstykke fra kapitel 6

Oktober år 1915

Jonathan tog tekruset med sig, og satte sig ned til vandkanten. Klokken var omkring 19. Det var helt mørkt. Han kiggede på månen. En gådefuld lysende kugle, der kastede genskin fra sig som ramte vandets mørke og spejlblanke overflade. Lille Klump kom helt hen til ham og kiggede op på ham. pindsvinet var endnu ikke gået i dvale i sin rede under træstammen. Det undrede Jonathan, at det ikke var faldet til ro endnu. Han vidste, at vinterdvalen er en meget dyb og vigtig søvn ledsaget af dybdegående ændringer i dyrets fysiologi. Hjerteslaget falder fra 180 slag i minuttet til 20 slag eller mindre. Vejrtrækningen ophører næsten helt og legemestemperaturen daler stærkt. Han blev et øjeblik bekymret for, om der var noget galt med Lille klump. Han tænkte på, at han måtte vente lidt med at sætte åleruser, som han altid satte 3 dage efter fuldmåne, det var der ålene trak. Ålene bevægede sig altid om natten, det gjorde han også selv nogen gange, han nægtede nemlig at betale for at sætte bundgarn og åleruser ud for husmandsstederne, som man ellers skulle. Derfor sejlede han ofte ud og satte åleruser, når natten var faldet på. Hybenrosernes stærkt rosa blade der tidligere havde dækket områder af jorden, var erstattet af svagt gule blade. Det var klamt og køligt i luften. Jonathan gik tilbage og kravlede ind i hulen, hvor han følte sig tryg.Tryg ved at sove i naturen, på hans egen ø. Han lagde sig ned under det varme tæppe. Han faldt hurtigt i en dyb søvn…

 

Kapitel 5

Udgivet den af

Brudstykke fra kapitel 5

September år 1915

Jonathan havde en tung uro i sig. Han var svimmel, og gik hen til hulen, her skænkede han et glas vand fra dunken. Han satte sig på jorden, og sundede sig, imens han drak yderligere to glas vand. Derpå gik han tilbage til stedet, hvor han havde kløvet brænde, og begyndte fraværende at stable brændestykkerne. Nedefra og op skabte han langsomt men målrettet en brændestak i en cirkel. Hans tanker gik i ring omkring den unge pige, på samme måde som hun kredsede rundt og rundt om sig selv. På hans hud lå sveden som dugdråber en efterårsmorgen. Nu var cirklen sluttet, men der var stadig noget brænde i overskud. Med det brænde der var tilbage, skabte han tre Tér ud fra cirklen, så der var dannet et tegn. Han kiggede på brændestakken med den særegne form. Jonathan sagde højt: – Hvis stjerner havde øjne og så ned på jorden nu, ville de se tegnet, som det skal ses, cirklen med de tre Tér. Der kom pludselig en række kraftige vindstød. Pindsvinet bevægede sig langsomt hen til ham, og kiggede op på ham på en sær måde…

 

Dagens ord

Udgivet den af

Dagens ord

Et af mine yndlings ord for tiden er:

Sublimt

SUBLIMT

S U B L I M T

Det kan være sublimt at sidde ved vandet i solskin, med en spritny blok foran sig, en masse ord og billeder i hovedet, og en pen i hånden med masser af svingninger i. Så SUBLIMT. Efter en 9 kilometers løbetur, og en dukkert, kan ordet SUBLIMT også skylle ind over en!

 

A Novel in the Making

Udgivet den af

A Novel in the Making 

I am writing a novel. The title is The Glass Wall. The object of this blog is to provide a glimpse of how The Glass Wall progresses. For me, the goal of this blog is that the novel is published and becomes a reality!

Parts of the manuscript are kept secret for now. But I want to share the first chapters and other extracts from the novel along the way. I want to share what inspires me, my challenges, enthusiasm, and whatever happens as we go along.

I love the process of writing, the sparks of ideas, everything being possible. I love the long hard work process of creating a novel. I have used hundreds of hours on the manuscript so far, but I also love the journey of writing a novel: Playing with words, leaving home with sharpened senses to find inspiration. It is so enchanting, the fact that anything can happen until the final sentence.

During the early stages of working with this manuscript, I have discussed it with a select group of skilled and inspiring people. And lately I have turned to the dramaturge, Karen Ravnsted-Larsen, whom I also consulted when working on my fantasy novel, Magda på Dragernes Planet (Magda on the Planet of the Dragons).

The Glass Wall is about finding your way through life. The main character is called Laura, and she is 17.

My dream is The Glass Wall will be published in English. 

I hope you will follow its progress on this blog!

Hvide sejl

Udgivet den af

Foto til Glasvæggen: Jeg elsker at fange stemninger og steder der inspirerer mig med mit spejlreflekskamera. Jeg ønsker at udstille billedserien på store fotolærreder på sigt!

Duften af hybenroser og havvand blandede sig med sensommerens skønhed og strejf af melankoli. Jeg gik ad stien med perlesten. Hvide sejl lyste på det skumringsblå vand…