September Year 1915

Udgivet den af
Svar

Chapter 5

September Year 2015

Jonathan had a heavy sensation of alarm. He felt dizzy, and he went to the cave, where he poured himself a glass of water from the can. He sat on the ground, resting, while he drank two more glasses of water. Then he returned to the place where he had been chopping wood, and absentmindedly began to stack the pieces of wood. From bottom up, slowly but steadily, he created a circular stack of wood. His thoughts circled around the young girl, like she had been circling around herself over and over. On his skin, sweat lay like the dewdrops of an autumn morning. Now, the circle was closed, but there were still some pieces of wood left. With the leftover pieces, he created three T’s protruding from the circle, thus creating a sign. He looked at the stack of wood with its peculiar shape. Aloud, Jonathan said: – If stars had eyes and looked down on earth now, they would see the sign as it should be seen: The circle with the three T’s. Suddenly, there were a series of strong blasts of wind. The hedgehog moved slowly towards him, and looked up on him curiously…

 

Kapitel 7

Udgivet den af
Svar

Brudstykke 2 fra kapitel 7 

Oktober år 2015 

Jeg var i god tid, for jeg skulle først møde sent i skole, derfor besluttede jeg at trække cyklen langs vandet. Den sædvanlige rute, nedad vejen til venstre, ud på asfaltstykket. Forbi første værft. Jeg nåede hurtigt hen til det lille fiskerhus, hvor jeg stillede cyklen fra mig. Huset var sort bygget af træ. En båd med bunden i vejret udgjorde det for taget. Vinduerne var malet hvide. Jeg overvejede om der var noget særligt derinde, huset var altid aflåst med en mellemstor hængelås på døren. Jeg tog mit spejlreflekskamera op af tasken, og satte mig på bænken ved siden af huset. Man opdagede næsten altid nye detaljer igennem kameraet. Jeg tog linsecapen af og tændte det, derpå fangede jeg en bådebro og havet. Jeg drejede kroppen og kameraet. Søgte rundt. Jeg zoomede ind på hængelåsen, hvor en fed edderkop havde skabt et edderkoppespind. Jeg knipsede et par billeder, og pakkede kameraet væk igen. To vildgæs fløj henover hovedet på mig. Solen brød igennem skydækket, og der red sølvstjerner på bølgerne, indeni mig skyllede bølger af rastløshed rundt, med voldsom kraft. Hvad er mit egentlige mål? tænkte jeg, og plukkede et hyben, trykkede på det, det åbnede sig, så man kunne se kernerne. Jeg kiggede på fiskerhuset. Jeg smed hybenet fra mig og rejste mig. Jeg kiggede ind af det runde vindue i døren. Vinduet var mat af støv, og der var spindelvæv på det ligesom på de andre to ruder. Spindelvævet klæbede til mit pandehår, det ramte panden og næsen. Jeg lod hånden glide over ansigtet i en hurtig bevægelse og fjernede spindet. Jeg kunne ikke se så meget igennem ruden, der var mørkt derinde. Jeg flyttede mig hen til det højre vindue, her igennem kunne jeg skimte et billede af forskellige knob, en bunke med fiskenet, et reb, en grøn termojakke og nogle fender. Jeg trådte et skridt tilbage. Noget bevægede sig inde bag ruden. Var der nogen derinde?

Artikel Thurineren

Udgivet den af
1
Forside-THURINER til blog nu

Forside-Thurineren-oktober 2015

Artikel Thurineren

Forside og uddrag fra artikel af Christian Dan Jensen:

”Duften af hybenroser og havvand blandede sig med sensommerens skønhed og strejf af melankoli. Jeg gik ad stien med perlesten. Hvide sejl lyste på det skumringsblå vand. Det var en sjælden smuk aften i slutningen af august, sådan en som man kunne få lyst til at forsvinde dybt ind i.”

Således indledes kapitel 1 i Nanna Grønbech Petersens kommende bog: Glasvæggen. Og hvordan kan jeg så vide det, når bogen endnu ikke er udgivet? Det kan jeg fordi, at forfatteren har valgt at dele brudstykker af sin nye bog løbende på bloggen blog.ngpart.com, som hun har givet overskriften: Glasvæggen – en roman bliver til. – Det er for mig en helt ny og anderledes måde at arbejde kreativt på; at dele mine betragtninger og tanker i tilblivelsen af min nye bog Glasvæggen, fortæller Nanna Grønbech Petersen.

Glasvæggen er den anden bog som Nanna Grønbech Petersen skriver. Hun har tidligere udgivet fantasy børnebogen: Magda på dragernes planet, som handler om pigen Magda, der føler sig svigtet af sine forældre, der hele tiden skændes og har travlt med deres arbejde. Men så en aften møder hun drageungen Dragild, og sammen rejser de til dragernes planet. En god bog, som også handler om venskaber og om at huske på de sande og gode værdier i livet, om kærligheden, fantasien, nærværet og tiden sammen. Hendes nye bog, som hun selv beskriver som ‘magisk realisme’, er meget inspireret af især de lidt krøllede og lidt skæve omgivelser. Det ligger endnu ikke fast hvornår Glasvæggen er færdig og klar til udgivelse. Men følger man bogens tilblivelse på bloggen, hvor såvel billeder som ord fortæller om forfatterens tanker til bogens indhold, så kan det blive meget svært at vente…

 

Skriveråd – Benn Q Holm

Udgivet den af
Svar

Nyt Benn Q

Benn Q Holm er uden tvivl en af mine favoritforfattere! Han skriver stjernegodt. Hans sprog er flot, levende og fængende. I mine øjne, kan få gengive Københavns mange stemninger ligeså godt som Benn Q Holm. Den første af hans bøger, jeg læste var Hafnia Punk, og jeg var solgt, for man ser, smager og mærker København SÅ meget. Alle hans karakterer er altid imponerende levende beskrevet, for eksempel, synes jeg at hele persongalleriet i Album er fantastisk nuanceret, og rammer på en måde, så man føler, at karaktererne er mennesker, som man har mødt i virkeligheden. På samme måde synes jeg, at persongalleriet i Byen og Øen er ekstremt troværdige, der er også i den roman mange flotte refleksioner over livet. Da jeg er så begejstret for Benn Q Holms bøger, spurgte jeg ham, om han havde lyst til at dele 3 skriveråd på min blog.

Jeg er virkelig taknemmelig for hans svar, som andre skrivelystne, forhåbentligt også kan få gavn af:

1: NGP: Du skriver så fantastiske dialoger. Har du gode råd til, hvordan man får gjort dialoger flydende og troværdige?

1: BQH: Dialoger kan jo skrives på mange forskellige måder, afhængig af karakterernes sindstilstand (sindssyge, berusede, liderlige, hadske, søvnige, etc). Den svære kunst ved dialoger er at få karakterernes til at lyde forskellige, dvs. at de præcis får deres helt egen stemme, og her kan man bruge billige tricks ved at lade ene fx stamme, konstant sige Øh, bruge engelske vendinger, whatever … En anden faldgrube er når der skal smugles information (“som jeg også sagde til din rødhårede storesøster”) ind i dialogen; det hæmmer virkelig den elegante og flydende dialog!

2: NGP: Dine karakterer er så troværdige. Når du skaber dine karakterer tager du så afsæt i personer du har mødt i virkeligheden, og bruger du stænk af deres personlighed, udseende etc. til at skabe dine karakterer?

2: BQH: De fleste forfattere bruger nok ubevidst træk af personer fra deres egen verden, inklusive sågar familiemedlemmer osv, men medmindre man skriver en decideret nøgleroman, vil jeg frafråde at man genbruger virkeligheden 1:1 jeg tror karaktererne bliver mere levende, frie og ægte hvis man lader dem gestalte sig selv, dvs vokse ud af ens egen fantasi og forestillingsevne. Men inspiration er mange ting, og hvis vi ikke skulle blive inspireret af vores omgivelser også, hvorfra så?

3: NGP: Hvis du selv skal vælge ét godt skrivråd, som du vil dele, hvad skulle det så være?

3: BQH: Luk døren. Giv dig god tid. Bliv ved. Koncentrer dig. Glem alle aftaler. Skriv om. Stram op. Bliv ved. Hold ud.

Kapitel 7

Udgivet den af
Svar

Brudstykke 1 fra kapitel 7

Oktober år 2015 

Jeg havde en voldsom hovedpine og følelsen af sten der skurrede imod hinanden i mit blod. Mekanisk tog jeg tøj på, trusser, bh, bluse, sokker og jeans. Til sidst rakte jeg ud efter guldmedaljonen, som jeg altid bar. Jeg havde fået den af min mor, da jeg var lille. Den var mit eget lille skjold. Jeg åbnede smykkelåsen, og hægtede halskæden sammen omkring min hals. Jeg så øjnene med havets dybder fra min drøm for mig, jeg prøvede at skubbe billedet af dem bort. Jeg måtte gøre noget fysisk og begyndte til trods for hovedpinen at sortere mine ting. Jeg gennemgik først mit tøj stykke for stykke. Jeg lavede to bunker, en til genbrug, og en med det jeg ville beholde. Jeg kasserede det meste af mit tøj bortset fra to par af mine yndlingsjeans og nogle bluser. Jeg tænkte over hvor få ting man har brug for, for at overleve. Tøj til at holde varmen i, en kniv, måske enkelte køkkengrejesting, jeg smed nogle små nips ned i en sort plastiksæk, efter dem fulgte en masse gamle tegninger. Jeg nåede til en lille kasse, og åbnede den. Det første mit blik faldt på var glaskuglen fra Lucy, jeg havde fået den af hende til min fødselsdag sidste år.Jeg tog den forsigtigt op af kassen. Inde i kuglen stod to kridthvide engle tæt sammen inde i et hjerte. Jeg rystede kuglen. Nu dalede der ned over englene bittesmå glimmerfnug i violette og grønne glimt. Jeg vendte kuglen om. I bunden stod der: ”Vi skal altid være veninder. Kærligst Lucy” og så var der tegnet et hjerte med rød sprittusch. En sorg så mørkt som blødt vand skyllede ind over mig…

Kapitel 6

Udgivet den af
Svar

Brudstykke fra kapitel 6

Oktober år 1915

Jonathan tog tekruset med sig, og satte sig ned til vandkanten. Klokken var omkring 19. Det var helt mørkt. Han kiggede på månen. En gådefuld lysende kugle, der kastede genskin fra sig som ramte vandets mørke og spejlblanke overflade. Lille Klump kom helt hen til ham og kiggede op på ham. pindsvinet var endnu ikke gået i dvale i sin rede under træstammen. Det undrede Jonathan, at det ikke var faldet til ro endnu. Han vidste, at vinterdvalen er en meget dyb og vigtig søvn ledsaget af dybdegående ændringer i dyrets fysiologi. Hjerteslaget falder fra 180 slag i minuttet til 20 slag eller mindre. Vejrtrækningen ophører næsten helt og legemestemperaturen daler stærkt. Han blev et øjeblik bekymret for, om der var noget galt med Lille klump. Han tænkte på, at han måtte vente lidt med at sætte åleruser, som han altid satte 3 dage efter fuldmåne, det var der ålene trak. Ålene bevægede sig altid om natten, det gjorde han også selv nogen gange, han nægtede nemlig at betale for at sætte bundgarn og åleruser ud for husmandsstederne, som man ellers skulle. Derfor sejlede han ofte ud og satte åleruser, når natten var faldet på. Hybenrosernes stærkt rosa blade der tidligere havde dækket områder af jorden, var erstattet af svagt gule blade. Det var klamt og køligt i luften. Jonathan gik tilbage og kravlede ind i hulen, hvor han følte sig tryg.Tryg ved at sove i naturen, på hans egen ø. Han lagde sig ned under det varme tæppe. Han faldt hurtigt i en dyb søvn…

 

Kapitel 5

Udgivet den af

Brudstykke fra kapitel 5

September år 1915

Jonathan havde en tung uro i sig. Han var svimmel, og gik hen til hulen, her skænkede han et glas vand fra dunken. Han satte sig på jorden, og sundede sig, imens han drak yderligere to glas vand. Derpå gik han tilbage til stedet, hvor han havde kløvet brænde, og begyndte fraværende at stable brændestykkerne. Nedefra og op skabte han langsomt men målrettet en brændestak i en cirkel. Hans tanker gik i ring omkring den unge pige, på samme måde som hun kredsede rundt og rundt om sig selv. På hans hud lå sveden som dugdråber en efterårsmorgen. Nu var cirklen sluttet, men der var stadig noget brænde i overskud. Med det brænde der var tilbage, skabte han tre Tér ud fra cirklen, så der var dannet et tegn. Han kiggede på brændestakken med den særegne form. Jonathan sagde højt: – Hvis stjerner havde øjne og så ned på jorden nu, ville de se tegnet, som det skal ses, cirklen med de tre Tér. Der kom pludselig en række kraftige vindstød. Pindsvinet bevægede sig langsomt hen til ham, og kiggede op på ham på en sær måde…