4. decembertekst

Kapitel 11 brudstykke 2

November år 1915

– Vi skal mødes du og jeg. Han messer ordene, men ingenting hjælper det. – Der er noget vi skal løse sammen. Han gør sig umage med at forme hvert ord, han taler højere og mere tydeligt. Han kan se på hende, at hans stemme ikke trænger igennem glasset. Nu lægger hun først den ene hånd imod glasvæggen, og så øret. Han kan se hvordan hun maser, som om hun forsøger, at bryde den gennemsigtige mur. Han kan se hvordan blodet presses væk, øret og hånden mister farven, og bliver let rødligt i kanten, fordi hun presser så hårdt. Men nu kommer der en revne i glasset, små veje forgrener sig i uforudsigelige ruter og glasvæggen er brudt…

 

3. decembertekst

 

blå rose fin (2)

Dagens ord er blå

Blå

BLÅ

B L Å

Man kan få blå roser i Venedig. Blå er en fantastisk film af Krzysztof Kieślowski. Jeg har malet mange blå masker. Jeg har malet mange blå landskaber. Jeg har malet mange blå have. Nogle gamle damer farver deres grå eller hvide hår med blånelse. Jeg har et ambivalent forhold til blues. Jeg er elsker min meget blå skjorte fra Ilse Jacobsen, selvom knapperne er krakelerede. Midnatsblå er magisk. Blå. Blå. Blå.

2. decembertekst

Kapitel 11 brudstykke 1

November år 1915

En lugt af fisk lå som et usynligt slør udenom hulen. Det var mest fladfisk, der var gået i nettet denne novemberdag. Jonathan havde netop flået dagens fangst. Om natten var drømmen kommet tilbage til ham, men den var endt anderledes end den plejede. Han tænkte på drømmen:

En ung pige står bag en tyk glasvæg. Hun har lagt rødt hår. Hendes hud er lys med et svagt blåligt skær som månelys på vandet. Hun har smalle grønne øjne. Jonathans blik fortsætter, halsen er lang og smal, brysterne mellemstore og hun er forholdsvis høj. Han begynder at tale til hende: – Vi skal mødes du og jeg. Der er noget vi skal løse sammen, siger han indtrængende. Han holder en pause og gentager sætningen. Men ordene når hende ikke, kan han se. Med svagt rynkede bryn ser hun spørgende på ham…

1. decembertekst

Peter fugl

Jeg har besluttet, så vidt muligt, at poste noget hver dag i december. I teksten nedenfor ser Laura det samme mærkelige syn, som Jonathan har oplevet. Billedet er skabt af fotografen Peter Steinmetz.

Kapitel 10 brudstykke 2

Oktober år 2015

Trækronerne bar stadig blade, der hvor hun stod. Den rå og flaksende lyd var lige over hende. Vingeslag i en hård og ubarmhjertig bevægelse rev bladene af træernes skønne farvede kroner. Igennem træerne ud imod vandet, kunne hun skimte noget mørkt, noget stort, på størrelse med et menneske. Det fortsatte udover vandet, og var meget hurtigt borte. Laura stod som forstenet, og stirrede ind i det, der for et øjeblik siden var eventyrlig morgendis, men som på et øjeblik var forvandlet til en mur af tung tåge og mærkelige skygger…

Da Laura kom hjem skrev hun:

LOVE and LIGHT WILL ALWAYS WIN

Sometimes it’s cloudy

Sometimes it’s foggy

Sometimes it’s dark

But LIGHT is STRONGEST

LOVE is STRONGEST

LIGHT will always WIN

LOVE will always WIN

LIGHT and LOVE will WIN FOREVER

Kapitel 10

IMG_1704

Okay, jeg ved endnu ikke, hvad den endelige fortællemåde bliver, men nu prøver jeg noget af. Jeg skifter fra jeg-fortæller til alvidende fortæller hele vejen igennem. Jeg ser nogle plusser i begge fortællemåder.

Kapitel 10 brudstykke 1

Oktober år 2015

Laura løb ned i skoven. De rødbrune blade raslede hver gang, hendes løbesko taktfast ramte jorden. Efteråret havde altid været den årstid, som hun mindst brød sig om, men det havde været mildt indtil nu, mange farver, ikke megen blæst. Hun satte tempoet op.

Da hun efter lang tid med højt tempo endelig standsede inde i trætunnelen, tjekkede hun distancen på telefonen, hun havde løbet 11 kilometer. Laura så over på øen med alle fuglene og de døde træer. Det var som at kigge ind i et eventyr. Solen kastede guddommeligt lys fra sig. Tågedis i skønne hemmelighedsfulde slør gjorde øen dragende. Hun faldt et øjeblik i staver over det smukke syn. En flaksende lyd over trætunnelen, fik hende til at se op…

 

Foto Peter Steinmetz

Peter fugl

Peter Steinmetz er en virkelig god fotograf. Jeg synes, at billedet han har skabt her, er meget inspirerende og mystisk. Jeg har skrevet en tekst til Glasvæggen ud fra det, læs et uddrag nedenfor:

Brudstykke fra kapitel 9

Oktober år 1915

Jonathan åbnede bøtten med terpentin, det lugtede kraftigt, han rengjorde penslen omhyggeligt. I det samme hørte han noget flakse bag sig. Han vendte sig om i et pludselig ryk, stadig med penslen i hånden. Noget bevægede sig i luften længere borte. Hvad var det? Var det en fugl? Der opstod pludselig en tågedis. Jonathan kneb øjnene sammen. Han havde troet, at han kendte alle fuglene i området, men ikke den her. Den var abnormt stor. Den flaksende lyd var voldsom. Dyret kom ikke helt tæt på ham, og det var svært for ham at se på grund af den tykke tåge. Forholdsvis hurtigt var dyret borte igen. Jonathan havde stået helt stille da det passerede, og han blev fortsat stående som naglet til jorden. Selvom dyret var ude af syne blev han bare ved med at stå og se ind i den tunge tåge. Men efter en rum tid bevægede han sig, og tørrede penslen, en ekstra gang af i en klud. Han flyttede maleriet med den ensomme stenbygning bort fra staffeliet. Han stillede et rent lærred op, som han netop havde spændt op tidligere på dagen. Han tog et stykke kul og med sikker hånd, skitserede han fuglen han lige havde set…

Skriveråd – Sarah Engell

sarah engell llll

Sarah Engell debuterede i 2009 med romanen Hvis bare, og i 2014 udgav hun den anmelderroste ungdomsroman 21 måder at dø, der på kort tid blev en bestseller. Hun skriver bøger til både børn, unge og voksne. Man må sige Sarah Engell virkelig har rykket på forfatterfeltet, og man fornemmer hun ikke er kommet sovende til sin succes, at hun har kæmpet for det. Jeg synes hun er virkelig inspirerende og dygtig, så derfor spurgte jeg hende, om hun ville dele et par skrivetricks.

Håber andre bliver inspireret!

Tak Sarah!

1: NGP: Jeg fornemmer bestemt mange timers arbejde bag din succes. Hvor mange gange gennemskriver du typisk et manuskript?

1: SE: Alt mellem 10 og 40 gange, vil jeg skyde på. Nogle historier kommer mere færdigt ud end andre, men generelt er jeg en forfatter, der omskriver og gennemskriver meget.

2: NGP: Hvordan strukturere du et manuskript?

2 SE: Da jeg i sin tid begyndte at skrive, startede jeg bare oppe i venstre hjørne med en sætning, der lød interessant – uden at vide, hvor jeg ville hen med historien. Det var sjovt men det kostede også et stor redigering arbejde efterfølgende. Senere forsøgte jeg at planlægge hele historien på forhånd, men det fungerede heller ikke optimalt. Da jeg generelt oplever at mine ideer kommer i selve skrive processen. Nu er jeg landet et sted midt i mellem, hvilket passer mig rigtig godt. Inden jeg begynder at skrive, kender jeg anslaget – altså hvor vi kommer ind i historien – og jeg ved nogenlunde, hvor historien skal slutte. På den måde har jeg nogle punkter at skrive ud fra, men jeg har samtidig masser af plads og frihed til at overraske mig selv og lade historien og karaktererne tage styringen.

3: NGP: Hvis du selv skal vælge ét godt skriv råd, som du vil dele, hvad skulle det så være?

3: SE: Skriv som om der aldrig var andre end dig selv, der skulle læse det. Vær modig, fandenivoldsk og personlig. Når du har nok tekst, så print det ud og læs det igennem med en kuglepen i hånden. Led efter steder hvor det fungerer – hvor der er noget på spil, og hvor sproget er interessant. Og hav så modet til at strege det ud der IKKE fungerer. At strege ud og slette er faktisk mit bedste skriveråd. Det kan gøre ondt, men det er nødvendigt – omtrent som en billedhugger, der skal hugge noget fra, for at formen kommer til syne. Og som Hemmingway engang har udtalt: The first Draft of anything is shit.

 

 

 

 

 

October Year 1915

Chapter 6

October Year 1915

Jonathan brought the tea mug with him, and went to sit by the water. It was about 7 in the evening. It was pitch-dark. He looked at the moon. A mysterious shining globe casting its reflections, which hit the dark, glassy surface of the water. Little Lump came real close to him and looked up on him. The hedgehog had not gone into hibernation in its nest under the log yet; Jonathan wondered why it had not settled down at this point. He knew that hibernation was a very deep and important sleeping process, accompanied by profound changes in the animal’s physiology. The heart beat drops from 180 beats a minute to 20 or less. Breathing almost stops completely and body temperature drops drastically. For a minute he worried that there was something wrong with Little Lump. He wondered if he might not have to wait a bit to set his eel traps, which he always set 3 days after a full moon, that was when the eels migrated. The eels always moved at night, sometimes he did the same because he refused to pay for setting pound nets and eel traps off the smallholdings, which was what you were supposed to do. That was why he often sailed out to set eel traps when night had fallen. The petals from the primroses, which had covered the earth earlier, had been replaced by yellow leaves. The air was damp and cool. He went back and crawled inside the cave, he felt safe here, to be sleeping on the ground, outdoors, on his own island. He settled under the warm blanket. Soon he was sleeping deeply and heavily…