6. decembertekst

20151122_082819 (4)

Kapitel 12 brudstykke 1

November år 2015

Laura kiggede ud af vinduet, det var begyndt at sne. En let hvid snedyne dækkede hurtigt haven. Hun stirrede på en rosenplante, den blomstrede stadig midt i den nu hvide verden. Det var eftermiddag. Hun trængte til frisk luft, tog overtøj på, og gik ud i haven. Hun stillede sig ved fyrretræet, og så på rosen i sneen. Hun drejede hovedet og opdagede nogle små spor der krydsede græsplænen, de var på størrelse med et pindsvins fodaftryk. Hun rynkede brynene, normalvis ville et pindsvin rulle sig sammen til en lille pigget klump og gå i vinterhi. Måske var det slet ikke et pindsvin? Med undren begyndte hun at følge sporene, hvor mon de førte hende hen? De begyndte fra buskadset, og førte hende tværs over haven og over til hækken. Hun skubbede nogle grene til side, og kom via et hul i hækken ud på fortovet, som hun fulgte et stykke. Aftrykkene i sneen var tydelig, fine og små, Laura fornemmede en stærk målrettethed i dem, de fortsatte ned ad bakken imod vandet. Hun var nu nede ved det stille og mørke hav. Sporene blev ved ad stien til venstre, forbi værftet der lå stort og dødt uden lyd og lugt. Lige ud for fiskerhuset med bådtaget, hørte sporene op. Hun stoppede op med en vis afstand til huset. Døren stod på klem. Mon dyret var gået derind?

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.