Brudstykke fra kapitel 5

September år 1915

Jonathan havde en tung uro i sig. Han var svimmel, og gik hen til hulen, her skænkede han et glas vand fra dunken. Han satte sig på jorden, og sundede sig, imens han drak yderligere to glas vand. Derpå gik han tilbage til stedet, hvor han havde kløvet brænde, og begyndte fraværende at stable brændestykkerne. Nedefra og op skabte han langsomt men målrettet en brændestak i en cirkel. Hans tanker gik i ring omkring den unge pige, på samme måde som hun kredsede rundt og rundt om sig selv. På hans hud lå sveden som dugdråber en efterårsmorgen. Nu var cirklen sluttet, men der var stadig noget brænde i overskud. Med det brænde der var tilbage, skabte han tre Tér ud fra cirklen, så der var dannet et tegn. Han kiggede på brændestakken med den særegne form. Jonathan sagde højt: – Hvis stjerner havde øjne og så ned på jorden nu, ville de se tegnet, som det skal ses, cirklen med de tre Tér. Der kom pludselig en række kraftige vindstød. Pindsvinet bevægede sig langsomt hen til ham, og kiggede op på ham på en sær måde…