Kapitel 11 brudstykke 2

November år 1915

– Vi skal mødes du og jeg. Han messer ordene, men ingenting hjælper det. – Der er noget vi skal løse sammen. Han gør sig umage med at forme hvert ord, han taler højere og mere tydeligt. Han kan se på hende, at hans stemme ikke trænger igennem glasset. Nu lægger hun først den ene hånd imod glasvæggen, og så øret. Han kan se hvordan hun maser, som om hun forsøger, at bryde den gennemsigtige mur. Han kan se hvordan blodet presses væk, øret og hånden mister farven, og bliver let rødligt i kanten, fordi hun presser så hårdt. Men nu kommer der en revne i glasset, små veje forgrener sig i uforudsigelige ruter og glasvæggen er brudt…