Kapitel 11 brudstykke 1
November år 1915
En lugt af fisk lå som et usynligt slør udenom hulen. Det var mest fladfisk, der var gået i nettet denne novemberdag. Jonathan havde netop flået dagens fangst. Om natten var drømmen kommet tilbage til ham, men den var endt anderledes end den plejede. Han tænkte på drømmen:
En ung pige står bag en tyk glasvæg. Hun har lagt rødt hår. Hendes hud er lys med et svagt blåligt skær som månelys på vandet. Hun har smalle grønne øjne. Jonathans blik fortsætter, halsen er lang og smal, brysterne mellemstore og hun er forholdsvis høj. Han begynder at tale til hende: – Vi skal mødes du og jeg. Der er noget vi skal løse sammen, siger han indtrængende. Han holder en pause og gentager sætningen. Men ordene når hende ikke, kan han se. Med svagt rynkede bryn ser hun spørgende på ham…
