Kapitel 13

20160105_153129 (2)

Kapitel 13

December 2015

– Ej, wow, se! Myra standsede, bukkede sig, og samlede et dråbeformet stykke is op. Hun tog vanten af, og mærkede på det.

– Må jeg se? spurgte Laura. Myra rakte hende det. Isstykket var på størrelse med Lauras hånd. Det lignede en gigantisk tåre. Indeni i isdråben var et smukt grønt blad frosset fast. Myra fik isstykket igen og de gik videre. De passerede et hus, der på ingen måder var velholdt. Det rodede meget uden om det, Myra sagde:

– Det der hus er faktisk ikke særligt pænt udenpå, men det er mega pænt indeni, min mor og far kender dem der bor derinde. Laura kunne godt lide børns observationer og umiddelbare refleksioner. Hendes mundvig trak opad i et stort smil, hun svarede:

– Ja, og nogle huse er mega pæne udenpå og slet ikke pæne indvendig. De gik lidt. En stor vandpyt som var frosset til is, knasede under deres vinterstøvler. Laura havde elsket fornemmelsen og lyden af brudt is, lige siden hun var helt lille. Myra blev ved med at holde fast i det med husene og sagde:

– Og nogle huse er både pæne udenpå og pæne indeni, og andre huse er hverken pæne udenpå eller indeni.

– Du har ret. Nogle huse har mange flere rum end man først tror. Uendeligt mange rum og verdner. Det er på en måde ligesom med mennesker. Så grinede de begge to, og knasede sammen isen i en tilfrosset vandpyt med deres støvler…

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *