Udgivelser

Herunder mine udgivelser

Magda på dragernes planet er en fantasybog. Illustrationerne er skabt af tegnefilmsanimator, Randy Lillegaard Larsen.

MagdaBookImage

Mette Hvid Poulsen fra Fyns Amts Avis skrev således om bogen: ”Nanna Grønbech Petersens debutbog om Magda og dragerne er dejlig læsning for flere aldre, og budskabet er eviggyldigt. Træet der bærer alle fire årstider er så levende beskrevet at man næsten kan dufte de søde rosenblade, der daler ovenfra. Bogen får 4 stjerner”.

Uddrag 1 fra ”Magda på Dragernes Planet”:

Magda så sig rundt. Længere fremme opdagede hun en underjordisk sø. De gik tættere på den. Søen var delt i fire. Op fra dens midte groede et mægtigt træ. Træet havde også fire forskellige sider. Den første side havde sorte og helt nøgne grene. På grenen var der ren nyfalden sne. Lige dér i søen var vandet frosset til med iskrystaller, der funklede om kap.   På træets anden side bar det knopper og nogle steder næsten selvlysende lysegrønne blade. I det område var søen helt klar. På den tredje

side blomstrede træet, og bar nogle steder smukke modne frugter. Og derunder var søen lyseblå. Fra træets fjerde side dalede blade i varme farver. Bladene flød rundt på søen, der fik et orange skær.  Der duftede præcis som ved porten med de midnatsblå roser. Nu opdagede Magda, at der flød rosenblade rundt i søen. Og der, hvor søen var frosset til, lå der blå blade oven på iskrystallerne. Det her ligner et sted, hvor alt kan ske, svarede Magda fuld af forundring. Hun kunne blive ved med at dufte den uvirkelige og søde duft fra rosenbladene. Hun kiggede ned i vandet. En nærmest uhørlig, let og svag klang af musik steg op fra søen. Det var, som om stedet hele tiden ændrede sig lidt. Magda opdagede nu, at der i søens overflade flød en slags tegn. De var en spejling af noget fra oven, man ikke kunne se på grund af drypstenene deroppe. Det var bogstaver, Magda aldrig tidligere havde set. Tegnene lignede en slags flydende guldblomster.  Magda så over på Dragild. Han stod helt stille og kiggede også på tegnene. Dragild bevægede sine dragelæber. Han formede nogle ord med en stor koncentration. Der var en klang og urkraft i hans stemme, Magda ikke havde hørt ham bruge før. For hende var det helt uforståelige, men flotte dragelyde. Det lød som et vers. Magda kunne se, at han koncentrerede sig meget.  Så drejede Dragild hovedet og kiggede på hende med sine gule øjne. De havde en særlig dybde og renhed lige nu. – Det er dragernes tegn, der flyder i søen. Det er mit sprog, sagde Dragild stolt.  – Hvad står der? spurgte Magda nysgerrigt. – Der står:

Det her er stedet imellem morgenens varme rødme og nattens tunge dug. Stedet imellem rent lys og uendeligt mørke. Stedet imellem lyksalig ro og vildt kaos. Stedet imellem ude og inde. Stedet imellem himmel og jord. Stedet imellem alt og intet. Her kan alt ske. Her er alt muligt. 

Dragild holdt en pause. Der var helt stille ude på vandet. Så kom der små bølger, og nye tegn flimrede i vandoverfladen. Dragild kiggede længe på tegnene og sagde derpå: – Drager har overbragt budskabet her igennem alle tider på Draganan. Der står:

Hvis du ønsker noget stærkt nok, får du det.

Uddrag 2 fra ”Magda på Dragernes Planet”:

Dragild vågn op. Der er nogen udenfor hulen, hviskede Magda. Hendes hjerte slog hurtigt. Hun hørte en ny lyd. Det lød som tænder, der blev slået sammen. I halvmørket krøb Magda stille mod hulens åbning. Forsigtigt stak hun hovedet ud.  Hun gav et gisp fra sig. Uden for hulen var der landet en stor drage. Dragens øjne lyste i halvmørket. Den hvæsede. Magda kunne høre dens tunge åndedræt. Så åbnede den munden og slog de sylespidse tænder sammen om et lillebitte insekt, der fløj forbi i det samme.  Endnu mere stille end før kravlede Magda tilbage.  – Dragild, hviskede Magda. Hun greb igen fat i hans ryg med begge hænder og skubbede så kraftigt til ham, som hun kunne. Denne gang vågnede han lige med det samme. Han kiggede alvorligt på Magda. Sagte sagde Magda: – Jeg tror, det er en bloddrage, der står uden for hulen. Den kan komme her ind lige nu, hvis den opdager os. Magda kiggede med store bange øjne på Dragild og fortsatte: – Lazu sagde, at Bloddrager er blinde, og at de har en særlig skarp lugtesans. Men det virker, som om bloddragen endnu ikke har opdaget os.  – Vi må af sted med det samme, sagde Dragild. Han rejste sig. Uden en lyd gik de hen mod udgangen. De nåede åbningen og kiggede ud. Bloddragen stod som forstenet. Den havde sabelsporer som Mansór og spidse pigge på ryggen. Den bevægede sig overhovedet ikke, bortset fra dens næsebor, som vibrerede. Magda satte sig op på Dragilds ryg. I hendes bryst dunkede hjertet som tusinde vilde heste. Dragild trådte så forsigtigt, han kunne. Bloddragen blottede tænderne og slog dem sammen om endnu et insekt. Magda holdt blikket fast rettet mod bloddragen, imens Dragild langsomt gik frem mod kanten af afsatsen. Et skridt ad gangen. Uden en lyd. Bloddragen stod stadig helt stille. Det var ikke til at sige, om den havde opdaget dem. De var lige ud for den nu. Dragild tog endnu et skridt frem. Nu var de kun et par meter fra kanten. Et skridt til.  Magda tog ekstra godt fat i Dragilds horn. Endnu et skridt. Hun trykkede benene ind mod hans krop. Dragild tog det sidste skridt. Nu var de helt henne ved kanten. Han foldede vingerne ud og skulle lige til at sætte af. Men så i et spring var bloddragen over dem. Han trådte på Dragilds hale, så han ikke kunne rokke sig ud af flækken. Magda trak sig længere op på Dragilds ryg. I det samme slog bloddragen ud efter hende. Dens kløer ramte hendes hals. Det sved. Hun fik tre flænger. Hun kunne lugte bloddragens ånde. Den lugtede af rådne fisk og losseplads.  Dragild vendte sig mod bloddragen. Han spyede en stærk gul ild mod bloddragen. Bloddragen trak sig væk og slap grebet om Dragilds hale. Men bloddragen var lynhurtig og slog ud efter Dragild. Og satte så sine sylespidse tænder i benet på ham. Dragild skreg og vred sig.  Det fik uanede kræfter op i Magda, som stadig sad på ryggen af Dragild. Nu begyndte det at dunke i hendes højre arm igen. Men med alt den kraft, hun kunne samle, sparkede hun hårdt ud mod bloddragens hoved.

Hun ramte den lige midt i det gyselige døde øje. Sparket var så kraftigt, at bloddragen måtte slippe sit greb om Dragild et øjeblik. Magda registrerede, at der blev en tand fra bloddragen siddende i Dragilds ben. Det var tid nok til, at Dragild kunne vride sig løs. På et splitsekund var Magda og Dragild i luften. Dragild fløj, alt hvad han kunne med Magda på ryggen. Bag dem fulgte bloddragen lige i hælene. Den så om muligt endnu mere rasende ud end tidligere. De fløj helt ud langs havet. Lidt længere henne kunne man se endnu et bjerg. Under dem så de en dal, som myldrede med bloddrager. – Alramen ved Bloddragernes Dal, sagde Dragild og nikkede i bjergets retning. Bloddragen halede ind på Magda og Dragild.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *